Kollektion: Kandarbid til heste

Eksklusivt udvalg af kanderbid til hest

Kandaret har til formål at forfine signalerne mellem hest og rytter, så rytteren kan ride sin hest ved hjælp af næsten usynlige hjælpere. Kandarbiddet bruges kun i nogle af dressurens højeste klasser, derfor kræver det både øvelse og erfaring for rytteren at ride med kandar. Et kandarbid består af en kandarstang og et bridonbid, også kaldet et underlagsbid. I denne kategori finder du et udvalg af kandarstænger af højeste kvalitet.

Valg af kandarbid

Vælg altid et bid, der passer til størrelsen på din hests mund. Kandarstangen skal som grundregel ligge helt tæt til hestens mundvige, mens bridonbiddet skal være 0,5-1,0 cm. længere. Størrelsen på hestens mund kan måles med en såkaldt bidmåler. Vælg desuden et kandarbid, der matcher din hests behov og uddannelsesniveau i forhold til biddets styrke og tungefrihed. Det er kandarstangens form, der har indflydelse på hestens tungefrihed. Har du eksempelvis en følsom hest, der har brug for stor tungefrihed, så er Sprenger Bemelmans Kandarstang 14 mm et godt valg.

Biddets skarphed afhænger blandt andet af biddets tykkelse og sidestængernes længde. Derfor kaldes en kandarstang med korte sidestænger typisk et ‘’babykandar’’ eller et ‘’nybegynderkandar’’. Se for eksempel Sprenger HO kandarstang 14 mm. Disse kandartyper bruges mest til unge, uerfarne eller følsomme heste. En kandarstang med længere sidestænger bruges ofte til mere trænede og erfarne heste.

Tilbehør

Når du køber en kandarstang får du også brug for et kandar og et bridonbid. Kandaret er en særlig form for trense, der har to kindstykker, hvor henholdsvis kandarstang og bridonbid monteres. Derfor anvendes der altid to tøjler, når der rides på kandar. Hos animondo finder du blandt andet kandarer fra det populære mærke Finess Bridles. Et bridonbid er ligeledes en nødvendighed, når du rider på kandar. Bridonbiddet minder på mange måder om trensebiddet, men har typisk mindre bidringe, og er tyndere, da det skal kunne være i hestens mund sammen med kandarstangen.

Kandarbid fra det anerkendte mærke Sprenger

Vores udvalg af kandarbid indeholder mange bid fra det, for mange ryttere, velkendte tyske mærke Sprenger. Sprenger har omkring 140 års erfaring inden for ridesport, og er en af de mest kendte producenter af metalvarer i netop ridesporten. Et Sprengerbid er lavet ud fra videnskabelig viden om hestens mundanatomi. Derfor bruger også internationale topryttere bid fra Sprenger, og de værdsætter og bekræfter biddenes enestående kvalitet og effektivitet.

En kandarstang fra Sprenger er typisk lavet af det eksklusive materiale sensogan, som er produceret af mangan, kobber og zink. Sensogan har en enestående egenskab til at fremme hestens spytproduktion og derved have en positiv effekt på hestens accept af biddet. Hvis du leder efter en kandarstang i et lavere prisleje, kan vi blandt andet anbefale Satinox Weymouth 14 mm fra Sprenger. Satinox-kollektionen giver dig mulighed for at nyde godt af Sprengers eksklusive kvalitet til en overkommelig pris.

Har du spørgsmål?

Hvis du får brug for hjælp eller vejledning, når du er på opdagelse i vores webshop, så sidder vores hestekyndige kundeserviceteam altid klar til at hjælpe dig. Vores kundeservicemedarbejdere har et stort kendskab til heste og ridesport, og vil gøre alt for at give dig den bedste oplevelse, når du handler hos animondo.

Få kandarbid leveret direkte til døren eller afhent på vores fysiske lager i Give, Midtjylland. Grundet vores gode priser, venlige kundeservice samt hurtig og rigtig levering, har vi super høje ratings på Trustpilot. Fortryder du dit køb, kan du returnere varen inden for 60 dage, efter du har modtaget din ordre. Vi yder desuden 24 måneders reklamationsret, hvorfor du har mulighed for at få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.