Skal hunden på udflugt, finder du på animondo et bredt udvalg af hundebure, transportkasser, bæretasker og andet tilbehør til rejsen. Vi har kasser, der passer til både bilen og cyklen, når hunden skal transporteres. Det er vigtigt for din hunds velvære, at den føler sig tryg, når den rejser. Derfor råder vi dig til at købe en rigtig transportkasse eller -taske, når du transporterer din hund uanset om det er korte eller lange ture, som i skal ud på.
Transportkasser og bure
Transportkassen eller transportburet er et godt valg, når du skal transportere din hund. Denne løsning kræver dog en bil af en vis størrelse. Det er nemlig vigtigt, at kassen eller buret spændes fast i bilen, så kassen eller buret ikke kastes rundt i bilen, hvis der skulle ske en ulykke. Såfremt det er muligt, bør transportkassen eller –buret placeres sidelæns i bilen, da dette er det mest sikre for hunden. En klar fordel ved at anskaffe sig en transportkasse eller et transportbur til hunden er, at mange hunde føler sig trygge i disse kasser og bure, hvorfor man også kan bruge dem i hjemmet, hvis hunden har brug for et helle, hvor den kan finde ro. Se udvalget af transportkasser og transportbure til hunde
Transportasker
Transporttasken er en praktisk løsning til den lille hund. Transporttasken til hunde kan bruges til alle former for transport, hvad end du og din hund skal med bil, tog, fly eller færge. Transporttasken er i lighed med transportkassen og transportburet et godt helle for hunden, når den er enten ude eller hjemme. Vi forhandler transporttasker og rejsetasker til hunde i forskellige smarte designs. Nogle af taskerne er praktiske og lette at bære, mens andre er bløde at ligge i og smukke at se på. Se udvalget af transporttasker til hunde
Cykeltilbehør
Det er både sjovt og praktisk at medbringe hunden på cykelturen. En cykeltur giver både hund og ejer mulighed for at blive luftet og motioneret. Afstandsholderen gør det muligt for de større hunde at løbe ved siden af cyklen, mens en cykelkurv med gitter gør det muligt for den mindre hund at nyde cykelturen i ro og mag. Se udvalget af cykeltilbehør til hunde
Biltilbehør
Sikkerheden er vigtig, når du tager hunden med i bilen. Derfor forhandler vi hos animondo et udvalg af produkter, der gør køreturen til en god og sikker oplevelse for både dig og hunden. Vi tilbyder forskellige løsninger lige fra hundegitter til sikkerhedssele til hunden. Hvilken løsning der passer dig og din hund bedst afhænger blandt andet af, hvilken størrelse din hund og din bil har, samt hvor langt og hvor ofte du transporterer din hund. Se udvalget af biltilbehør til hunde
Bestsellers
Hos animondo er vi specielt begejstrede for mærkerne Ann Habor og Trixie. Alle høre de til vores bestsellers fordi de ligger i et fornuftigt prisleje samtidigt med de er solidt fremstillet i et flot design. De fås i mange forskellige varianter, men fællesnævneren er den høje kvalitet.
Køb transportkasser og tasker online hos animondo
Du kan købe transportkasser og transportasker til hunde online her på vores webshop. Få leveret direkte til døren eller afhent på vores fysiske lager i Give. Vi tilbyder gode priser samt hurtig levering og effektiv kundeservice. Vores kundeservicemedarbejdere er eksperter på vores produkter til hunde - og er selv hundejere. Så ring eller skriv gerne til os og få besvaret dine spørgsmål.
Fortryder du dit køb, tilbyder vi dig 60 dages returret. Vi yder desuden 24 måneders reklamationsret, hvor du har mulighed for at få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Når du handler hos animondo skal det være en god oplevelse for dig. Vi går rigtig langt for at yde en god kundeservice og vores kunder kvittere med masser af fine anmeldelser - tak for det !
Hundetransport FAQ
Er det lovpligtigt at spænde hunden fast under transport ?
I Danmark er det ikke et lovkrav, at hunden skal være fastspændt under kørsel. Hunden betragtes som gods, når den er i bilen. Hunden må dog på intet tidspunkt forstyrre føreren af bilen på en sådan måde, at føreren ikke har fuldt udsyn eller tilstrækkelig mulighed for at manøvrere bilen.
Hvilken størrelse transportkasse eller –bur bør jeg vælge ?
Følgende formel guider dig til, hvilke mål din hunds transportkasse eller –bur cirka bør have. Mål din hunds længde, brede og højde (når hunden sidder ned), og læg så 5-10 cm. til hver af målene.
Hvornår må jeg tage min hund med på cykeltur ?
Hunden må først komme med på cykelturen, når den er fuldt udvokset, hvis den skal løbe ved siden af dig og cyklen. Hunden er fuldt udvokset, når den er 1-1,5 år gammel afhængig af hundens race. Ellers er det et godt alternativ at putte hunden i en cykelkurv med gitter.
Bør jeg undlade at køre med min hund i sommervarmen ?
Hunden kan transporteres i bilen – også når det er varmt – hvis bare du sørger for at bruge aircondition og eventuelt en kølemåtte. Hunden bør dog aldrig efterlades i bilen om sommeren, når temperaturen er høj, selv ikke i kort tid. Når udetemperaturen er 20-25 grader, stiger temperaturen i bilen hurtigt til 50-70 grader, hvilket er dødeligt for hunden.